KATTINGE
Min barndoms landsby
Hvem er jeg
Jeg er født i Kattinge, på den gule gård, “Toftagergaard”, lang tid før der var noget der hed Kattinge Bygade 3. (den gang var det i øvrigt kun stuehuset der var gult). Det var “under krigen” – udtrykket som de der havde oplevet 2. verdenskrig, i mange år brugte, når de skulle tidsfæste noget som var sket i de år – Så var det ligesom på plads.
I dag høres udtrykket sjældent, vel fordi der er så forholdsvis få tilbage af dem som selv husker krigen.
Skolefoto taget da jeg gik i første klasse på
Herslev-Gevninge Centralskole – 1952
Selv husker jeg ikke noget så langt tilbage, vel fordi jeg er født så langt henne i krigen, at man, om ikke kunne se enden på den, så dog i hvert fald begyndelsen til enden. Et udtryk Churchill brugte “under krigen”, men det havde hverken noget med mig eller med Kattinge at gøre.
Mine første personlige erindringer knytter sig til begivenheder efter 1949/1950
Hvorfor dette skriv
Jeg blev inspireret, da jeg i slutningen af 2020, på internetsiden “Roskilde før og nu”, stødte på en stribe ældre billeder fra Kattinge, billeder hvis oprindelse stod endog meget tydeligt i min erindring – alle fotograferet i sommeren 1956, da ASA Film var i gang med at optage filmen “Den kloge mand”.
Filmen foregår i landsbyen “Randrup”, som langt hen ad vejen, til forveksling, ligner min barndoms landsby, Kattinge.
Gennemgående i filmen, var Edith og Karl Jensens hus (Vænget 7), “hvor den kloge mand boede”.
Den kloge mand og hans husholderske:,
Osvald Helmuth og Sigrid Horne-Rasmussen, ved indgangen til huset, den gang var det vist indgang til loen – 1956
Billederne, som jeg så på “Roskilde Før og Nu”, fik mig dels til at huske at jeg faktisk selv var i besiddelse af en del gamle Kattinge-billeder, dels blev jeg inspireret til at sætte ord på nogle til dem, samt at gøre dem tilgængelige for flere – og som nogle allerede ved, resulterede det i flere indlæg, på Kattinge Bylaugs Facebook side, i foråret 2021.
– – – – – – – – – –
Det er mit håb, at I der i dag bor i Kattinge, synes at disse indlæg var interessante.
Historierne, som altså nu ligger på min hjemmeside, mortensens.dk, er i sagens natur de samme, blot har jeg forsøgt at udnytte den mulighed der her er for at skabe lidt mere sammenhæng mellem teksten og billederne, lige som flere nye billeder, fundet efter mit skriv på bylaugets hjemmeside, er kommet med.
—————
Selv synes jeg stadig, at gamle Kattinge billeder er spændende at kigge på, måske fordi jeg selv har oplevet – eller i hvert fald selv hørt, historien bag dem – sikkert er det nemlig, at stort set alle de gamle billeder rummer en historie.
Alene fordi det dengang var relativt dyrt at fotografere, så trykkede man kun på udløseren, hvis man ville fortælle en historie – eller forevige nogen eller noget med billedet – Ikke som i dag, hvor man blot hiver mobiltelefonen frem og “skyder” løs.
Tilbage i 50’erne måtte man, hvis man overhovedet havde et fotografiapparat, først købe film. Otte billeder i formatet 6×9 cm. var det normale antal billeder på en film. Når de otte billeder var taget, skulle man betale for fremkaldelse, og have lavet et aftryk, altså papirbilleder.
Efter nogle dage kunne man så hente den fremkaldte film og billederne – her måtte man måtte betale for både de gode og de dårlige billeder – Havde man afleveret en film med 8 billeder, fik man også otte aftryk, brugbare eller ej.
Tre skuespillere, Henrik Sandberg,
Keld Markuslund og Arthur Jensen,
ved Kattinge gadekær – 1956
Mine egne erindringer
Som udgangspunkt er det mine egne erindringer, i hvert fald som jeg husker dem, der er baggrund for min historierne fra Kattinge da jeg var barn i 50’erne, men også historier og oplevelser, fortalt af andre med tæt tilknytning til landsbyen, vil være en naturlig del af min beretningen om min barndoms landsby.
De enkelte erindringer er, i den udstrækning det er muligt, suppleret med billeder – dels fra min families gemmer, dels billeder som jeg har været så heldig, at andre har stillet til rådighed for mig.
En hel del af billederne har jeg lånt af Knud Knudsen, hvis morfar, Hans Hansen, ejede og drev Gundmosegaard indtil Knuds forældre, Inger-Marie og Karl Knudsen, tog over.
Hans Hansen har taget en del billeder, men især Karl Knudsen var en ivrig fotograf der, som jeg husker ham, altid gik rundt med sit kamera.
Desuden har især Ragnhild Andersen bidraget med både billeder og erindringer, som i høj grad har været med til at rusket op i min hukommelse.
Det er mit håb, at I der læser dette vil få tilnærmelsesvis lige så stor glæde af billederne, og erindringerne, fra min barndoms landsby, som jeg har haft af at skrive dem.
Hvor mange boede vi i Kattinge
I 1955 var vi, inden for skiltene som markerer bygrænsen, omkring 130 beboere i Kattinge, alt i alt.
Kendte og berømte
Mange fra Kattinge har utvivlsomt, på den ene eller den anden måde, markeret sig, de fleste heldigvis på den gode måde.
I “Det gule palæ” / den gamle smedje, Svinget 6, boede på et tidspunkt en maler ved navn Skovgaard – malere med det navn har der jo været nogle stykker af i tidens løb, og jeg ved desværre ikke hvem af dem det var der boede i Kattinge.
Efter “den store målestok” er der dog ingen tvivl om, at Sonja Ferlov Mancoba og Ernest Mancoba er de mest berømte som, i min tid i hvert fald, har boet i byen.
Kunstnerparret boede med deres søn Wonga i huset tættest på gadekæret (Svinget 2).
Hvorfor den senere så berømte familie slog sig ned i netop Kattinge ved jeg desværre ikke, men jeg har på et tidspunkt fået fortalt, at Sonja Ferlovs onkel, vist nok antikvitets- og/eller kunsthandler i Hellerup, for Kr. 4.500 købte huset til dem- Måske har han haft tilknytning til området, eller også har huset, prisen og stedet bare passet ham.
Billedet viser den lille familie ved gadekæret – men det viser også, at Kattinge i dag, næsten 75 år senere, stadig ligner sig selv.
Det ville have været skønt, hvis Sonja Ferlov havde efterladt et kunstværk, som vi alle i dag kunne se på Gadekærspladsen i Kattinge – det gjorde hun desværre ikke – men heldigvis har interesserede borgere mulighed for at spadsere en tur i Rosenhaven bag Roskilde Bibliotek, hvor et af hendes værker, den nonfigurative bronze-skulptur, ” Effort Commun”, kan betragtes.
Figuren har stået i Rosenhaven siden 1980.
Statens Museum for Kunst havde i foråret 2019 en udstilling, med spot på Sonja Ferlov Mancoba.
Ved den lejlighed blev hun omtalt som “en af nyere tids vigtigste danske kunstnere”
Da familien i 1952 flyttede fra Kattinge, for at slå sig ned i Frankrig, hvor Sonja og Ernest havde mødt hinanden før krigen.
Efterfølgende har det været skrevet, at de flyttede på grund af intolerance i Danmark.
Om det var årsagen ved jeg ikke, men hvis det var tilfældet, så var det næppe i Kattinge problemet var – Det er i hvert fald mit sikre indtryk, at familien, mens de boede her, var en integreret del af min barndoms landsby, hvilket jeg vil tillade mig, at lade det herlige billede nedenfor være et symbol på.
Wonga Mancoba og Ruth Borg Olsen, på trappen hjemme hos Ruth, på Toftegaard i Kattinge – 1949