KATTINGE MØLLE
I første halvdel af 50’erne var der stadig trængsel ved Kattinge Mølle.
Her holder byens og egnens landmænd i kø for at aflevere eller hente korn, som skulle – eller var blevet, malet eller valset på møllen.
Historien om Kattinge Mølle fører mig noget længere tilbage end jeg selv husker, faktisk meget længere.
Møllen var vel, udover de gårde som på det tidspunkt lå omkring Kattinge Gadekær, den første virksomhed i Kattinge – I mange år, også i min barndom, var møllen en del af Kattinges identitet, og er det vel, på en eller anden måde, stadig.
Men jeg må starte et lidt andet sted:
Min oldefar, Ole Mortensen, som den gang ejede gården i Kattinge, havde, i hvert fald efter nutidens målestok, mange børn, 9 i alt. De skulle, som alle andre børn, efterhånden som de voksede til, “ud i verden”, altså ud og finde et arbejde, hvilket oftest, i hvert fald når man kom fra en gård, ville sige ud at tjene, som pige i huset eller som karl. på en gård.
I sidste halvdel af af attenhundredetallet, var arbejdsløsheden stor i Danmark, og for folk der kom fra landet var det slet ikke en selvfølge at kunne finde et arbejde – for ufaglærte var det nærmest umuligt, at få andet end sæsonarbejde. Derfor drømte mange unge danske mænd, og kvinder, om at tage til Amerika for at prøve lykken i “det forjættede land” – Den drøm havde flere af Ole Mortensens ni børn også.
I juli 1891 rejste den dengang 23 årige Jens Peter Mortensen, med dampskibet Norge, fra København til New York, for derfra at søge ud i det store land.
Jens Peter må have fundet sig godt til rette, for året efter fulgte tre af hans søskende, Niels på 29 år, Johanne på 19 og Karen på 32, efter.
De fire søskende fra Kattinge blev i 1892 genforenet i Stoughton, Wisconsin, men det er en hel anden historie.
Hvad har så alt det med Kattinge Mølle at gøre?
Jo – dengang som nu havde det en pris at komme til Amerika. – Jeg har fået fortalt, at de fire søskende, hver måtte betale godt et hundrede Kroner for billetten – hvilket i dagens mønt (2023), svare til at de hver har betalt over 8.000 Kr. for en enkeltbillet med dampskib til Amerika – Det lyder måske ikke ligefrem vildt voldsomt, men på det tidspunkt tjente en landarbejder på en mellemstor gård på Sjælland kun godt 200,- Kr. om året, plus kost og logi, rejsen kostede altså næsten et halvt års løn for en enkeltbillet – Det har været rigtig mange penge den gang i 1892.
For at skaffe penge, så de unge mennesker kunne komme afsted, solgte min oldefar, Ole Mortensen, i 1890 et stykke jord til bestyrer Karl Ferdinand Tyehsen Reimert.
Reimert, som den gang var bestyrer på vandmøllen Kattinge Værk, havde, bortset fra deltagelse i krigen 1864, i hele sit liv aldrig beskæftiget sig med andet end mølleri – men ejeren af Kattinge Værk, Etatråd C. Ferslew, havde besluttet at bygge en cellulosefabrik på stedet. Vandkraften, som havde drevet vandmøllen, skulle derfor i stedet bruges til at drive cellulose fabrikken, hvorfor mølleriet måtte nedlægges.
Reimert ville dog fortsætte med at være møller, hvilket var årsagen til at han købte det nævnte jordstykke af min oldefar, for at byggede en vindmølle på stedet – Mølleriet, Kattinge Mølle, blev sat i drift i 1892.
Etatråd Ferslevs beslutning, om at oprette en cellulosefabrik, førte altså indirekte til, at Kattinge fik sin mølle. Mindre kendt er det, at beslutningen også førte til, at Kattinge fik sin egen havn, Kattinge Havn, som jeg vender tilbage til.
12. juli 1992, blev der afholdt fugleskydning ved Boserup Pavillonen, i Boserup Skov.
Møller Reimert blev fuglekonge, og lod, som det sig hør og bør, fremstille en platte –
Platten forestiller hans, på det tidspunkt, helt nybyggede vindmølle, Kattinge Mølle,.
(Den nu mere end 130 år gamle platten kan i dag ses på Roskilde Museum).
Dette er nok det ældste eksisterende fotografi af Kattinge Mølle
Kattinge Mølle set fra Gadekærspladsen, i 1906. Den gang fyldte gadekæret stadig hele området midt i byen – helt op til Vænget og til Kattinge Bygade
Vingerne og hatte blev taget af møllen
I 1937 blev “hatten”, møllehuset, vingerne og gangbroen taget af Kattinge Mølle, efter at den året før var blevet beskadiget i en storm – en af vingerne blæste faktisk helt af, og landede på marken nord for møllen.
Allerede i begyndelsen af 1930’erne var den dengang 40 år gamle vindmølle begyndt at skrante – så i 1932 blev der indlagt strøm, hvorefter mølleriet kunne fortsatte med elektrisk drift.
(Desværre har jeg ikke fundet billeder af møllen med de beskadigede vinger, men heldigvis findes der flere billeder af Kattinge Mølle fra før 1937, hvor toppen og vingerne blev taget af.)
Nedenstående luftfoto af Kattinge Mølle er fra 1957
Kattinge Mølle, som vi kender den i dag, uden møllevinger. Møllen var, da billedet blev taget i 1957, stadig aktiv som kornmølle
Det runde bed foran forretningen, er anlagt der hvor købmandens benzintank (Esso) i sin tid lå.
“Kattinge Mølle og dens mennesker“
Jeg kan, i sagens natur, selv kun huske en meget begrænset periode af møllens historie, vel de sidste 8-10 år af dens tid som aktiv kornmølle, men dels er min familie ligesom er en del af starten på historien om Kattinge Mølle, så der er nok blevet talt mere om møllens historie i mit hjem, end så mange andre steder – af den årsag har jeg måske også lyttet mere, når de der kunne huske længere tilbage har fortalt historier fra – og om møllen.
Dels, og måske især, har jeg ladet mig inspirere af et fint lille hæfte, “Kattinge Mølle og dens mennesker”, som Gårdejer Ernst Jørgensen, fra Balleholm, sammen med blandt andre Vivian Møller, Gevninge, og Poul Præst, skrev og udgav en gang først i 90’erne.
(“Poul Præst”, Poul Christensen, var sognepræst i Herslev og Gevninge sogne fra 1979 til 2002.)
Landmænd i kø ved møllen
Kø ved møllen først i 40’erne
Billedet med den lange kø af hestevogne, som venter på, at komme frem til slisken, viser med al tydelighed, at Kattinge Mølle var en driftig mølle.
Når jeg ser de små ladvogne i køen, er mit gæt, at billedet er taget under krigen, hvor disse små vogne, oftest trukket af kun en enkelt hest, deraf navnet enspændervogne. Disse vogne havde en storhedstid i krigsårene, og årene derefter.
Fra efteråret 1939 var der benzinratione-ring, og fra 4. april 1940 blev det helt forbudt at køre i privatbil, så de små vogne, der dels kunne bruges til transport af gods, og dels udstyres med en eller to “bukke” (bænke) til passagerer, og tilmed trækkes af kun en enkelt hest, blev voldsomt populære på den tid.
Kø ved møllen først i 50’erne
I første halvdel af 50’erne var der stadig god gang i møllen, og kø ved slisken, og som det fremgår af billedet var der nu også en bil i køen, og så er vi så langt fremme i tiden, at jeg genkender nogle af ansigterne.
Til højre, på vej ind til slisken, ses i, mørkt tøj, Robert Frederiksen “ude fra Højen” (Rishøjvej 4), og ved forskærmen af den ældre lastbil, Osvald Andersen, som også boede i Risen (Rishøjvej 7).
Jeg husker tydeligt, at Osvald havde den, også på det tidspunkt, gamle lastbil, hvilket underbygger min teori om at billedet er fra første halvdel af 50’erne.
Desværre husker jeg ikke umiddelbart personerne på fladvognen til venstre i billedet.
Kattinge Mølle var aktiv som kornmølle fra 1892 til 1958 – I de 66 år have møllen fire ejere.
PS:
Det stykke jord, som Møller Reimert købte af min oldefar, gik fra hjørnet af Boserupvej og Kattingevej, hvor ”møllen” stadig ligger, og ud til det der i dag er Boserupvej 202. Midt i halvtredserne, altså godt 60 år, efter at min oldefar havde solgt det jordstykke til Reimert, hvor han byggede sin mølle, købte min far, af møller og købmand Harald Hansen, arealet mellem Boserup 202 og 204 tilbage til gården.
Lokale landmænd venter i kø ved møllen
Billedet er fra hjørnet af Boserupvej og Kattingevej – Jeg vil antage at det er fra omkring 1955.
Personen til højre er Inge Larsen fra Næbbegård.
Læg mærke til vejskiltene, hvor i hvert fald to af skiltene ser noget nødlidende ud – Det var helt normalt, at vejskiltene den gang var rustet igennem emaljen, men så længe de kunne læses så ……………..
Læg i øvrigt mærke til vejskiltet som viser mod Bogenæs – 8 km er vist “helt ud i skoven”, Jeg synes måske, at det ville have været nok så relevant, at vise mod Roskilde, lige som jeg synes at det virker lidt mærkeligt at skiltet som er ved at falde af standeren, viser mod Holbækvej, senere blev det vist udskiftet med et hvorpå der stod Kornerup.
Gadekærspladsen
Flagstangen
Billederne er fra den første flaghejsning ved indvielsen af Gadekærspladsen.
De mange pyntede mennesker, og pastor Harald Vilstrup på talerstolen ved flaghejsningen på Gadekærspladsen indikerer, at anledningen var noget ud over det sædvanlige, og det var det:
Anledningen var indvielsen af Gadekærspladsen med den fine flagplads, som det var blevet muligt at etablere efter at området i 1930’erne var blevet drænet så gadekæret ikke længere fyldte hele området midt i byen – Året var 1941
(Harald Vilstrup var præst i Herslev og Gevninge sogne fra 1938 til 1962)
Skabelsen af Gadekærspladsen med den markante flagplads, og den næsten lige så markante bænkepads øst for flagpladsen, lavet af fire slidte trappesten opstillet i en åben hesteskoform, var et fællesprojekt, som stort set alle Kattinges borgere, efter tid og evner, tog del i.
Foruden Vilstrup er der nogle få andre personer på billedet jeg genkender. Den eneste der bringer mig lidt tættere på en mere præcis tidsbestemmelse af billedet er drengen forrest i billedet, Hans Jensen, Hans var født i 1936 og ser vel ud til at være 5-6 år.
Billede 1 er fra selve flaghejsningen. Billede 2 er samme billede, men med navne på de personer jeg mener at genkende.
1: Gårdejer Hans Hansen, Gundmosegaard. 2: Jens Jensen Kattinge Bygade 14, 3: Kresten Herman (Petersen) Vænget 5, 4: Pastor Harald Vilstrup, 5: Tror det er min far, Hans Mortensen, Toftagergaard, men jeg har svært ved at aldersbestemme ham på baggrund af billedet, hvor han ikke har meget hår, det havde han for længst mistet i 1938 da Vilstrup kom til Herslev – Gevninge.
Jeg har også disse billeder og det er hvad min mor og far fortalte gadekærspladsen blev renoveret det kan jo godt være grundlovsdag stor fest i byen
Gadekærspladsen i Kattinge har altid være et fristed for børn og voksne, og et utal af billeder, i alle retninger, er taget netop fra den skønne plads. Det første af dagens billeder gætter jeg på, er taget på konfirmationssøndagen i foråret 1957 (Ragnhild er du enig ?) – Når der var noget at fejre blev ikke alene byens flag (flaget på gadekærspladsen) hejst, også de fleste af de øvrige flagstænger i byen var prydet med Dannebrog – Fra den vinkel hvor dette billede er taget ses foruden flaget på gadekærspladsen også, flaget på Toftagergaard og flaget ved møllen, som i øvrigt på det tidspunkt for længst havde mistet “hatten” og vingerne. Vinterbilledet er taget fra stort set samme sted, men, efter mit bedste gæt, næsten 2 år senere – Det var den gang, hvor der var sne om vinteren. De to billeder er taget af Karl Knudsen, der sammen med hustruen, Inger-Marie, i en årrække drev “Gundmosegaard” i Kattinge.
Hej ja Keld jeg er enig i at det er 7 april 1957 min konfirmation Lissen Mortensen og Anna Marie Jensen blev konfirmeret den dag ….min mor passede by flaget når der skulle flages i byen ved konfirmation og bryllup runde fødselsdage og begravelse det var altid flot når flaget var hejst
Læg mærke til der telt i haven hos Lars Peter Mortensen det var af træ ( der boede Lissen )
Tænk hvis vi kunne få et flag op igen på Grønningen og en Flag Kordinator var det noget
Byens Laug kunne arbejde for
Vi synes, at det er dejligt, at du benævner den grønne plads som gadekærspladsen. Det er det navne vi bruger, og som vi har lært af de gamle bønder. Vi synes ikke, at Grønningen er det rigtige.
Jeg har aldrig hørt andet en Grønningen når pladsen er nævnt og jeg har boet her i 37 år
Forfatter
Jon Lorentsfeldt Det siger noget om udskiftningen blandt beboerne – pladsen har i min tid, i hvert fald blandt indfødte Kattinge borgere, altid heddet gadekærspladsen, eller blot gadekæret – “Skal vi gå ned på/til gadekæret og spille rundbold”, ingen var nogensinde i tvivl.
Fint nok med mig at kalde pladsen gadekærspladsen
men har aldrig hørt det før
Måske det ældste eksisterende billede af Kattinge Mølle