FILMBYEN KATTINGE
Tre danske spillefilm, som i større, eller mindre omfang er optaget i Kattinge
Kattinge har lagt lokationer til flere film – Ikke som Bognæsgaarden, hvor nærmest utallige film er optaget, men alligevel.
I mange film har især kattingeborgere kunne genkende byen, når der har været vist glimt, f.eks. når et køretøj passerer gennem byen, men i tre film har der været brugt lokationer fra byen.
1956 – Den kloge mand
Optagelserne til filmen begyndte vinteren 1955, men hovedparten af filmen blev indspillet sommeren 1956.
I Kattinge, var Edith og Karl Jensens hus, Vænget 7, bolig for “den kloge mand” og hans husbestyrerinde, mens Peter Christiansens gård (Ingrid og Oles gård), Svinget 7. blandt andet lagde tag til den kloge mands arbejde som tækkemand.
1962 – Der brænder en ild
Denne film indeholder ikke så meget Kattinge som de to øvrige, men Ingeborg og Laurits Jørgensens hus, Kattinge Bygade 12, var telefoncentral og møbelpolstrerværksted – Den gang lå det fine lille udhus, med postkassen på væggen ud mod vejen, der hvor der i dag er garage.
1981 – Jeppe på bjerget
En hel del scener er optaget “oppe hos Peter Kristiansen”, Ingrid og Oles gård, Svinget 7.
Når man har valgt netop den gård, som på det tidspunkt var ganske anderledes velholdt, end det ser ud til, at den er i dag, så skyldes det helt sikkert stedets autensitet. Jeg kan vanskeligt forestille mig et mere velegnet sted, uden for Frilandsmuseet.
På nærmeste hold har jeg selv “kun” oplevet optagelserne til “Den kloge mand.
Når der var en ny spillefilm i biograferne, var Kattinges borgere altid meget opmærksomme på, hvad der måtte være af klip fra Kattinge, for et eller andet var der som regel, sikkert fordi der, som nævnt ovenfor, blev optaget et utal af film på Bognæsgaarden.
Af en eller anden grund havde instruktøren Alice O’Fredericks (1899-1968) stor forkærlighed for Bognæsgården og de omkringliggende lokaliteter, Risen, Herslev og Kattinge.
(Følg linket og se billeder af den gamle Bognæsgaard, og en oversigt over de 9 danske spillefilm, der er optaget på gården).
For Kattinge, som filmby, var det “Den kloge mand” fra 1956, der satte gang i løjerne, og så var “Den kloge mand” endda hverken “en Morten Korch film”, eller instrueret af Alice O’Fredericks, som ellers næsten synes havde “eneret” på hele egnen den gang.
I ”Den Kloge Mand” kunne vi ikke blot opleve, at flere lokationer i Kattinge blev brugt i den samme film, også at flere af byens børn og voksne medvirkede i større eller mindre roller.
Edith og Carl Jensens hus, Vænget 7, var et omdrejningspunkt i filmen, her boede “den kloge mand” og hans husbestyrerinde (Osvald Helmuth og Sigrid Horne Rasmussen).
For mange var Peter Kristiansens gård (Ingrids og Oles gård), Svinget 7, dog nok et mere synligt omdrejningspunkt, her arbejdede “den kloge mand”, som også ernærede som som tækkemand, nemlig med at tække en længe. Det gav gode muligheder for at følge med i hvad der foregik, og absolut de bedste muligheder, hvis de der kiggede på gerne selv ville tage et par billeder.
Den mulighed benyttede gårdejer Hans Hansen, Gunmosegaard, og hans datter Inger-Marie sig af.
Flere af de billeder som er brugt på denne side kan derfor tilskrives de to.
Herunder ses på billedet til venstre gårdejer Hans Hansen hjælper en af skuespillederne med påklædningen, medens fhv. gårdejer Peter Hansen ser til – Peter Hansen der boede i aftægtshuset ved slægtsgården Lønbjerggaard. (Peter Hansen var Henrik Ingemann Petersens oldefar).
På billedet nedenfor til højre, ser det ud til at filmholdet er i gang med planlægningen af de næste optagelser.
Som det fremgår af billederne, gik mænd den gang med hat.
Osvald Helmuth, Hans Hansen og Inger-Marie på vej ud ad porter fra Gunmosegaard, hvor Osvald Helmuth havde et værelse til rådighed, som han kunne bruge til omklædning.
Jeg kan se på skyggerne, at billedet er taget om formiddagen, så det har nok ikke været efter frokosten.
Rygtet vil i øvrigt vide, at Osvald Helmuth, under optagelserne den første dag, havde spurgt efter en café, hvor han kunne spise frokost – det spørgsmål affødte efter sigende adskillige invitationer fra tilstedeværende Kattinge borgere – tilbud som såvel O H som de øvrige skuespillere benyttede sig af, i den periode de var i Kattinge.
Kattingebørn i leg på Kongemarksvej.
Desværre kan jeg ikke identificere alle pigerne, men med Ragnhilds hjælp, har jeg foreløbig 5 navne, ud over Gitte Hænning som anes midt i kredsen, siddende på vejen.
De fem er: Ragnhild Jensen, Svinget 1, Lissen Mortensen, Kattinge Bygade 5, Henny Jensen fra Bakken, Kattinge Bygade 18, Grethe Jensen, Kattingevej 27, Ellen Nielsen, Vænget 1, altså udelukkende Kattinge børn.
Rollen som legende børn var tilsyneladende ikke helt uden betydning, i hvert fald husker jeg, at pigerne i flere omgange øvede på Gadekærspladsen, inden legen endelig skulle optages på Kongemarksvej, ud for “børnehaven”.
Hvis du klikker på billedet, får du en forstørret udgave, med navne.
En lidt anden rolle, end pigerne som legede på Kongemarksvej, havde Dan Jensen (Svinget 1) der som “den syge dreng” kunne ses i adskillige klip.
Gården i baggrunden er Toftagergaard (Kattinge Bygade 3) Læg mærke til, at udlængerne den gang var hvidkalkede.
– Nå ja, også min mormors gamle Ford A fra 1931, havde en mindre rolle, idet “Gårdejer Thorkild Andersen” (Preben Lerdorff Rye), som her bærer “den syge dreng”, kom kørende i bilen, da han med drengen skulle konsultere “Den kloge mand”.
Nedenstående billeder er klip fra filmen “Den kloge mand” – De viser hvordan Kattinge så ud i 1956
Billederne herover:
1. Vænget 7
2. Svinget 5
3. Mogens Hansens mødding,
mod Buesøvej
Billederne herover
1. Kattinge Bygade 20
2. Vue over gadekærspladsen
3. Svinget 2 og 4, som den gang var to ejendomme.
og Ole Jacobsen, som lå på taget, når Osvald Helmuth der, ud over at være “klog mand”, ernærede sig som tækkemand
var i gang med tækkearbejdet
Da filmen blev lavet var Osvald Helmuth. omkring 60 år, forholdsvis fyldig og bestemt ikke lige typen på en tækkemand, eller en hjælper for den sags skyld.
Samtidig boede Ole (og Ingrid) jo på gården, og så kunne Ole tække – og når alt kommer til alt var det jo alligevel ham der skulle tække gården, så på alle måder et godt valg af både gård og stand in.
Også gårdejer Hans Hansen Gundmosegaard havde en (mindre) rolle i filmen, endda med en enkelt replik. Hans Hansen var på det tidspunkt pensionist, og nabo til Ole, og han har utvivlsomt fulgt godt med i, hvad der foregik på nabogården. Mit gæt er, at nogen under filmoptagelserne har fået en god ide. Hans Hansen stillede som nævnt omklædningsfaciliteter til rådighed for Osvald Helmuth.
Den gang var det almindeligt, at man optog lyd (tale) samtidig med at man optog filmen, altså ikke som i dag, hvor det meste af lyden bliver indtalt efter at filmen er optaget – Det kunne ind imellem give nogle udfordringer, hvis der var høje og eller gennemtrængende lyde i nabolaget – det blev så mit held, idet min ged, som stod og brægede hjemme i stalden kom med på lydoptagelserne – For at undgå den utilsigtede brægen blev jeg tilbudt 25 øre for at gå en tur, uden for byen, med geden. “Hvor heldig kan man være”.
1. Sådan så Oles går ud på det tidspunkt. Helt sikkert byens mest autentiske gård, og på det tidspunkt absolut meget velholdte.
2. Hans Hansen er ved at rette kravetøjet for en af skuespillerne – Den ældre herre i forgrunden er Peter Hansen, som boede i aftægtshuset på Lønbjerggaard. Peter Hansen var Henrik Ingemann Petersens oldefar.
3. og 4. er billeder knipset under optagelserne.
5. Osvald Helmuth, Hans Hansen og dennes datter Inger Marie, på vej til omklædning, eller frokost.
Inger Marie og hendes mand Karl Knudsen havde nok på dette tidspunkt overtaget Gunmosegaard. Karl Knudsen var en ivrig fotograf, og kan tilskrives alle dagens billeder.
Kø ved møllen
i første halvdel af fyrrerne
Kø ved møllen
Billedet er fra første halvdel af 50’erne
Det er i sagens natur begrænset, hvor meget af møllens ældre historie jeg selv husker, men jeg har lyttet og læst, når den generation der kunne huske længere tilbage end mig har fortalt historien om møllen. Især har jeg ladet mig inspirere af et lille hæfte, “Kattinge Mølle og dens mennesker” , skrevet af Gårdejer Ernst Jørgensen (Balleholm), sammen med blandt andre Vivian Møller, Gevninge, og Poul Præst .
Poul Præst (Poul Christensen ) var sognepræst i Herslev og Gevninge sogne fra 1979 til 2002.
Gadekærspladsen
Flagstangen
Billederne er fra den første flaghejsning ved indvielsen af Gadekærspladsen.
De mange pyntede mennesker, og pastor Harald Vilstrup på talerstolen ved flaghejsningen på Gadekærspladsen indikerer, at anledningen var noget ud over det sædvanlige, og det var det:
Anledningen var indvielsen af Gadekærspladsen med den fine flagplads, som det var blevet muligt at etablere efter at området i 1930’erne var blevet drænet så gadekæret ikke længere fyldte hele området midt i byen – Året var 1941
(Harald Vilstrup var præst i Herslev og Gevninge sogne fra 1938 til 1962)
Skabelsen af Gadekærspladsen med den markante flagplads, og den næsten lige så markante bænkepads øst for flagpladsen, lavet af fire slidte trappesten opstillet i en åben hesteskoform, var et fællesprojekt, som stort set alle Kattinges borgere, efter tid og evner, tog del i.
Foruden Vilstrup er der nogle få andre personer på billedet jeg genkender. Den eneste der bringer mig lidt tættere på en mere præcis tidsbestemmelse af billedet er drengen forrest i billedet, Hans Jensen, Hans var født i 1936 og ser vel ud til at være 5-6 år.
Billede 1 er fra selve flaghejsningen. Billede 2 er samme billede, men med navne på de personer jeg mener at genkende.
1: Gårdejer Hans Hansen, Gundmosegaard. 2: Jens Jensen Kattinge Bygade 14, 3: Kresten Herman (Petersen) Vænget 5, 4: Pastor Harald Vilstrup, 5: Tror det er min far, Hans Mortensen, Toftagergaard, men jeg har svært ved at aldersbestemme ham på baggrund af billedet, hvor han ikke har meget hår, det havde han for længst mistet i 1938 da Vilstrup kom til Herslev – Gevninge.
Jeg har også disse billeder og det er hvad min mor og far fortalte gadekærspladsen blev renoveret det kan jo godt være grundlovsdag stor fest i byen
Gadekærspladsen i Kattinge har altid være et fristed for børn og voksne, og et utal af billeder, i alle retninger, er taget netop fra den skønne plads. Det første af dagens billeder gætter jeg på, er taget på konfirmationssøndagen i foråret 1957 (Ragnhild er du enig ?) – Når der var noget at fejre blev ikke alene byens flag (flaget på gadekærspladsen) hejst, også de fleste af de øvrige flagstænger i byen var prydet med Dannebrog – Fra den vinkel hvor dette billede er taget ses foruden flaget på gadekærspladsen også, flaget på Toftagergaard og flaget ved møllen, som i øvrigt på det tidspunkt for længst havde mistet “hatten” og vingerne. Vinterbilledet er taget fra stort set samme sted, men, efter mit bedste gæt, næsten 2 år senere – Det var den gang, hvor der var sne om vinteren. De to billeder er taget af Karl Knudsen, der sammen med hustruen, Inger-Marie, i en årrække drev “Gundmosegaard” i Kattinge.
Hej ja Keld jeg er enig i at det er 7 april 1957 min konfirmation Lissen Mortensen og Anna Marie Jensen blev konfirmeret den dag ….min mor passede by flaget når der skulle flages i byen ved konfirmation og bryllup runde fødselsdage og begravelse det var altid flot når flaget var hejst
Læg mærke til der telt i haven hos Lars Peter Mortensen det var af træ ( der boede Lissen )
Tænk hvis vi kunne få et flag op igen på Grønningen og en Flag Kordinator var det noget
Byens Laug kunne arbejde for
Vi synes, at det er dejligt, at du benævner den grønne plads som gadekærspladsen. Det er det navne vi bruger, og som vi har lært af de gamle bønder. Vi synes ikke, at Grønningen er det rigtige.
Jeg har aldrig hørt andet en Grønningen når pladsen er nævnt og jeg har boet her i 37 år
Forfatter
Jon Lorentsfeldt Det siger noget om udskiftningen blandt beboerne – pladsen har i min tid, i hvert fald blandt indfødte Kattinge borgere, altid heddet gadekærspladsen, eller blot gadekæret – “Skal vi gå ned på/til gadekæret og spille rundbold”, ingen var nogensinde i tvivl.
Fint nok med mig at kalde pladsen gadekærspladsen
men har aldrig hørt det før
Måske det ældste eksisterende billede af Kattinge Mølle
